Her er så lidt om vores tur til Prag.2002
Jeg kan stærkt anbefale en tur til den gamle stad, der er så utrolig smuk, og der er stadig billigt .Vi gjorde det at vi entrerede med DSB ( der er ingen af os der har det sådan, at flyvning er et must , bus er vi absolut ikke til, så tog er et godt alternativ. ) som solgte os en pakke med togrejsen frem og tilbage, og 6 nætter der nede på et fedt hotel ,Opympik tristar. Der var var ikke mange mennesker med toget så vi kunne vælge og vrage mellem pladserne ( i alt fald efter Berlin) der var også spisevogn i toget med et rimeligt godt menu kort ,så alt i alt var de 12 timers togtur en behagelig oplevelse. Hotellet ligger 7min fra centrum ,regnet fra Namesti Republiky Metro st( hvis du ved hvor det er) og turen blev gjort i en sporvogn. Du kan med stort held spare en masse penge ved at købe et ugekort til 70,- .Kortet dur til Metroen sporvognene og busserne.
Der er masser af ting at se i Pragh, det bliver for meget for mig at remse alle de ting op vi så ,så jeg anbefaler 2-3 stykker af de udmærkede tur bøger der findes, gå efter dem ,og så ellers bare drysse rundt på må og få.
Et godt spisested vi fandt ved et tilfælde vil jeg dog lige anbefale, den ligger nede i en kælder ( det er der for øvrigt mange restauranter der gør ) det var kanon godt og billigt. Restaurant Cerny kun. Vi spiste 5 voksne med slivovic til "forret", nogen fik steak og andre gullasch, og så delte vi en flaske rødvin. Vi kom af med knapt 300.- Der er kunst på væggene, en overvenlig betjening, og et kæmpe saltvandsakvarium, så der var noget at kikke på i den korte ventetid inden maden kom. jeg giver den 4 Stjerner af 5.
En lille ting der fulgte med ,på vores tur til Pragh var at min allerbedste ven Elo og hans forlovede (de var på forlovelses rejse) kom derned om Mandagen uden at vide at vi var der. Vi var taget ned på deres hotel for at modtage dem når de kom med bussen fra Danmark, og for at tage røven på dem . Det lykkedes til fulde at overraske dem , det var stort, det var bare så stort , aldrig har jeg set Elo så overrasket. . Lidt senere på værelset var de kommet sig, og de bød på snaps og slige sager.
Her er så lidt om vores tur til Pragh.2004
Hvis du har læst overstående, og regner med at du skal ned og spise i den omtalte Restaurant ,så er den blevet lavet om til en " musik Cafe" så der var en satans høj musik. Vi skulle alligevel lige nede og kikke .Saltvandsakvariet stod der stadig, men lokalerne var blevet malet ,og kunsten var fjernet, det kan godt være at det stadig var godt ,men musikken var meget høj, så vi fortrak til et andet sted længere nede af gaden. Vi fandt et bryggeri hvor der også var spisemuligheder ,det var rigtigt godt og billigt. kan stærkt anbefales.
Vi havde igen lavet en aftale med D.S.B. på det samme hotel som sidst og samme antal dage. Vi betalte omkring 2400,- pr næse for det hele ,inkl. morgenmad, som for øvrigt var blevet lidt dårligere ,( knapt så meget pålæg at vælge mellem ) til gengæld var kaffen blevet helt menneskelig.
Igen fik vi gået en del, men også sejlet og kørt med de allestedsnærværende sporvogne. Vi sejlede med en båd op af floden ( Moldau ) op til zoologisk have. en tur på 5 kvarter, en rigtig god tur hvor vi kom gennem 2 sluser og under en masse broer, bla. Karlsbroen, turen kostede 20,- one way .Selve zoo var der ikke meget ved, det hele så lidt rodet ud og der var en rasende masse hvepse, som det var vanskeligt at være i fred for. Det viste sig at de stadig var ved at renovere haven efter oversvømmelsen i 2002 , så det har nok været en af årsagerne til det lidt rodet look. Det kostede i øvrigt kun 20,- at komme ind. Det er ok lige at smutte ind og lure på haven , hvis man alligevel tager den helt fede sejltur på floden.
Jo Jo nu har vi sgu været der igen, altså lidt om vores tur til Pragh 2006
Ja vi måtte derned igen ,til vort elskede Prag, som Tommy siger. Denne gang var Winnie med, noget af en oplevelse må jeg sige. Winnie havde det med at få skæld ud alle steder vi kom ,bla. i toget, og i diverse kirker hvor hun skulle sidde på de mest hellige stede , og læne sig ind over samme. Grunden til at Winnie hele tiden ville sidde var, at hun havde gået sine ny sko til inden vi tog af sted, bare ikke nok. Så hun lagde stærkt ud med at få en kæmpe vabel under den ene fod, den døjede hun så med hele ferien.
Vi havde igen ordnet rejsen med DSB prisen var stort set den samme som sidst også hotellet var det samme. Bare den lille detalje at nu var det blevet lavet til røgfrit hotel det vidste hverken Bente eller Winnie. Det afstedkom en del partisan rygning på diverse hotelgange, hvor der sjovt nok stod askebægre, som personalet tømte jævnligt, trods rygeforbudet ,mærkeligt. Henning var allerede dernede med sin søn Emil da vi kom, så dem mødtes vi med, drak lidt øl og spiste frokost, hyggeligt. De skulle hjem om Søndagen, samme dag som Jan og Sanne plus poderne ankom fra Italien. Den ene dag var vi på det gule marked med Jan og co. og her viste Christine sit store talent, hun købte en kæmpe taske som viste sig at indeholde en masse kopimærkevareunderbenklæder 15 par tror jeg. Nå, men hun kunne også trænge til en god oplevelse efter hun havde bestilt aftensmad med domplings, noget kogt brød ting, som efter hendes ansigts træk at dømme, absolut ikke smagte godt.
Det var i det hele taget en rigtig god tur, bortset fra varmen, for der var sgu rigtig rigtig varmt dernede, men det var der jo over det meste af Europa.